Hvilke fordele og ulemper er der ved cykelsko med klikpedaler?

En cykelsko med klikpedaler har den klare fordel, at den sidder fast på pedalen, hvilket gør at man både kan træde og trække og dermed udnytte sin energi optimalt i sin kørsel. Man opnår simpelthen en fart man ikke vil kunne opnå i en almindelig sko og for de fleste motionsryttere er det trods alt relativt vigtigt.

Derudover er det vigtigt at pointere, at belastningen på muskler og særligt knæet bliver mindsket markant med cykelsko med klikpedaler. Døjer man med knæproblemer, bliver dette afhjulpet med cykelsko.

En cykelsko har den ulempe, at den typisk udelukkende bruges til cykling. Bruger man i højere grad sin cykel som transportmiddel fra A til B, skal man være opmærksom på, at de fleste cykelsko ikke er specielt behagelige at gå i. Dog findes der cykelsko med sålkonstruktioner som også gør at de også kan bruges til f.eks. arbejdssko

Særligt hvis man kører MTB, hvor balancen jævnligt udfordres, er der en lidt større risiko for at styrte med cykelsko med klikpedaler. Man kan sidde fast i et spor og til at starte med føler man sig måske lidt låst fast. Ofte er det dog et spørgsmål om tilvænning og om korrekte indstillinger. Det er som regel muligt, ligesom på ski, at justere hvor let skoen udløses af pedalen. Her bør man også være opmærksom på, at man mindsker risiko for brud ved styrt når foden sidder fast i pedalen og dermed ikke kan tage fra. Sidder man fast, ryger man ned på siden og får nogle hudafskrabninger, men prøver man at tage fra (hvilket ofte er den naturlige reaktion), er risikoen for brud langt større.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *